En smagfuld rejse gennem Thailand
Thailand handler ikke kun om templer, strande og varme – det er også en destination, der får smagsløgene til at danse. Uanset om du sidder på en plastikstol i Bangkok med en rygende wok foran dig, eller nyder friskgrillet seafood i Hua Hin, så spiller maden en hovedrolle på enhver rejse hertil.
Start med gaden – det er her magien sker
Glem fine restauranter det første stykke tid. Det er på gaden du for alvor møder Thailand. Kig hvad de lokale spiser. Prøv noget nyt. Og vær ikke bange for lidt chili – det er en del af oplevelsen.
Bangkok er berømt for sin street food, især i Chinatown, hvor du kan tage med på en tuk-tuk street food tour. Men du finder også skøn mad i Hua Hin og på markeder i hele landet.
Skal det være stærkt?
Ja – nogle retter brænder lidt på vej ned. Men det hele kan tilpasses. Elsker du spice, så kast dig over Som Tam eller Tom Yum. Hvis du vil tage det roligt, så prøv Pad Thai, Massaman eller Tom Kha Gai – fuld af smag, men mildere.
Retter du bare skal smage
Pad Thai: Stegte nudler – sødt, salt og sprødt.
Som Tam: Papayasalat med et syrligt chili-kick.
Khao Man Gai: Kylling og ris – enkelt og genialt.
Tom Yum: Suppe med rejer og citrongræs – smager af Thailand!
Moo Ping: Grillspyd med sticky rice – perfekt snack.
Markedernes kaos – på den gode måde
Glem supermarkedet – find et natmarked. Der er liv, lys, dufte og mad på spyd, i poser og i skåle. Her mærker du Thailand med alle sanser.
Smagen skifter med landsdelen
Nordpå får du fx Khao Soi – en cremet nudelsuppe med sprød topping. I syd er det kokos, chili og fisk, der dominerer. Uanset hvor du rejser, så venter nye smage.
Etikette – og et par sjove detaljer
Thailændere spiser med ske og gaffel. Retterne deles, og det er (ifølge overtroen) uheldigt at tage det sidste stykke. Gør du det alligevel, så ønsk dig noget godt!
Madlavningskurser – sjovt og lærerigt
Vil du lære at lave maden selv, så tag et madlavningskursus. Du får både nye skills og indsigt i ingredienserne. Perfekt aktivitet på ferien.
Mine tips – fra en der har boet her siden 1998
- Sig ja til mad du ikke kender – du bliver ofte positivt overrasket.
- Street food er ikke farligt – bare gå efter steder med mange kunder.
- Brug lime og chili – det løfter næsten alt.
- Thai iced tea – sødt men lækkert i varmen.
Jeg har boet i Thailand siden 1998 og hjælper hver uge danskere med at få de bedste oplevelser herude. Du kan altid booke et gratis møde og få sparring på din rejseplan.Book et gratis 15-minutters møde med mig her




