Siam Country Club Plantation er blandt de mest anerkendte golfbaner i Thailand og flere gange kåret som en af Asiens bedste. Banen er opkaldt efter de historiske ananas-, sukkerrørs- og tapioka-plantager, der tidligere dækkede området. I dag er det et spektakulært 27-hullers mesterværk i kuperet terræn med dybe slugter, søer, træomkransede fairways og dramatiske bunkers – en oplevelse der udfordrer selv de bedste spillere.
Bemærk: Banen er en del af det eksklusive Siam Country Club-kompleks, som også omfatter Old Course, Waterside og Rolling Hills.
Plantation Course byder på en unik kombination af lange carries, blinde slag og ondulerede greens, der kræver præcision – især når vinden blæser ind fra Siambugten. Mange greens er hævede og beskyttet af stejle run-off områder.
En af de helt store oplevelser er **Asiens første triple-green**, hvor tre huller (Tapioca 7., Pineapple 4. og 9.) deler en enorm green på over 20.000 kvadratfod.
Den tredje sløjfe, **Sugar Cane Course**, regnes ofte som den bedste. Her finder du signaturhullet 5., et dramatisk par-5 med næsten 30 bunkers og delt fairway – et klassisk risk/reward hul.
Banen er kendt for sin exceptionelle stand: manikurerede fairways, tyk rough og lynhurtige greens. Det er ikke tilfældigt, at den er blevet kåret til “Best Maintained Course in Asia Pacific” hele tre gange.
Siam Plantation tilbyder nogle af de bedste faciliteter i Thailand: omfattende træningsområder, driving range, putting greens samt et moderne klubhus med udsigt til triple-green og Pattaya. Her finder du også en stor proshop, lounge og restaurant af international standard.
Vigtigt: Banen kan først bookes 6–8 uger i forvejen (3 uger i weekender/helligdage).
Single-golfere kan først booke 3 dage i forvejen og kun på bestemte tider.
100% afbestillingsgebyr inden for 10 dage før spil.
Ankomst allersenest30 minutter før starttid.
Vi er stolte medlemmer af IAGTO – din garanti for professionel rådgivning og trygge golfrejser.
+45 42 68 41 40
08.00 – 16:00 (Dansk tid)
+66 (0)85 094 3444
08.30 – 16:00 (Thai tid)
info@huahintravel.com
Send os en mail
WhatsApp QR
HuahinTravel.com
Go24 co., Ltd
Lavalle Light Hua Hin
77110 Prahuapkirikhan, Thailand
HVERDAGE: 08.30 – 16:00 (Thai tid)
+66 (0)85 094 3444