Siam Country Club Rolling Hills er den nyeste tilføjelse til det legendariske Siam CC-kompleks og allerede en favorit blandt både lokale og internationale golfere. Banen byder på et spektakulært layout, perfekt vedligeholdelse og en blanding af strategiske udfordringer og naturlig skønhed, der gør den til en uforglemmelig golfoplevelse i Pattaya.
Forni er overraskende flad og åben, men udfordringerne lader bestemt ikke vente på sig. Allerede fra hul 1, hvor en lang bunker løber hele vejen op langs højre side, sættes barren højt.
Banen belønner gennemtænkte slag, da de mange risk/reward-muligheder og centerline-hazards hurtigt straffer forkerte valg. Med en længde på over 7.250 yards fra bageste tee kræver banen desuden, at du tør være aggressiv, hvis du vil jagte birdies.
Bagni lever i høj grad op til navnet Rolling Hills. Her møder du kuperede fairways, smukt indrammet greens af høje jordvolde og et layout, der tydeligt er skabt til at give tilskuere en fantastisk oplevelse ved fremtidige turneringer.
Særligt hul 15, et langt og snoet par 5, huskes for sin berømte “Wall of Death” bunker, mens de tre afsluttende huller byder på et dramatisk klimaks med søer, bunkers og krævende slag, som fuldender en uforglemmelig runde.
Klubhuset er stort og moderne med luksuriøse omklædningsrum, en velassorteret proshop samt to restauranter – heraf en med panoramaudsigt over banen. Et oplagt sted at nyde en kold øl efter runden.
Vigtige regler:
Banen kan kun bookes 6–8 uger i forvejen for hverdage og 3 uger i forvejen for weekender/helligdage. 100% afbestillingsgebyr ved afbud indenfor 7 dage. Single-golfere kan kun spille i visse tidsrum og skal ofte deles ind i grupper.
Vi er stolte medlemmer af International Association of Golf Tour Operators (IAGTO) – din garanti for professionel rådgivning og trygge, velplanlagte golfrejser i Thailand.
+45 42 68 41 40
08.00 – 16:00 (Dansk tid)
+66 (0)85 094 3444
08.30 – 16:00 (Thai tid)
info@huahintravel.com
Send os en mail
WhatsApp QR
HuahinTravel.com
Go24 co., Ltd
Lavalle Light Hua Hin
77110 Prahuapkirikhan, Thailand
HVERDAGE: 08.30 – 16:00 (Thai tid)
+66 (0)85 094 3444