RG City Golf Club (tidligere Royal Gems Golf City) er Asiens eneste replikabane – et unikt golfprojekt, der kombinerer ni af verdens mest berømte golfhuller med de ikoniske sidste ni huller fra Augusta National. Her er engang fladt landbrugsareal udenfor Bangkok forvandlet til en spektakulær mesterskabsbane med dramatiske højdeforskelle og ekstreme udfordringer.
At træde op på første tee føles som at træde ind på drømmebanerne. Du møder en asiatisk version af Oakmonts 3. hul med de berømte “church pew” bunkers, en tro kopi af Bay Hills i Florida,par-5 6. hul hvor fairwayen snor sig om vandet, samt Sawgrass’ ikoniske 17. ø-green. Derudover finder du “The Road Hole” fra St. Andrews, “Postage Stamp” fra Royal Troon – og mange flere legendariske designs.
Efter disse signaturhuller venter de sidste ni fra Augusta National – inklusiv Amen Corner – med samme længder, højder og sværhedsgrad som originalen. Selv om træerne endnu ikke er helt fuldt udvoksede, bliver banen år for år mere lig sit forbillede.
At spille 18 af verdens mest ikoniske golfhuller på én dag er en oplevelse, der kræver koncentration. Heldigvis hjælper erfarne thailandske caddies og et fremragende klubhus med at gøre din dag på RG City Golf Club til noget helt særligt.
RG City Golf Club er mere end blot en golfbane – det er en rejse gennem golfhistorien. Layoutet kræver præcision fra tee til green, og de mange vandhazarder, bunkere og hævede greens stiller krav til både teknik og course management. Atmosfæren på banen, kombineret med velplejede fairways og hurtige greens, gør den til en af de mest mindeværdige golfoplevelser i Thailand.
Klubhuset er rummeligt og moderne med restaurant, bar og proshop. Her finder du også gode træningsfaciliteter med driving range, putting green og chippingområde.
Tip: RG City Golf Club først bookes op 7 dage inden tee time, og single-golfere kan ikke reservere tider.
Vi er stolte medlemmer af International Association of Golf Tour Operators (IAGTO) – din garanti for professionel rådgivning og trygge, velplanlagte golfrejser i Thailand.
+45 42 68 41 40
08.00 – 16:00 (Dansk tid)
+66 (0)85 094 3444
08.30 – 16:00 (Thai tid)
info@huahintravel.com
Send os en mail
WhatsApp QR
HuahinTravel.com
Go24 co., Ltd
Lavalle Light Hua Hin
77110 Prahuapkirikhan, Thailand
HVERDAGE: 08.30 – 16:00 (Thai tid)
+66 (0)85 094 3444